Opskriften giver ca. 9 stk
Før du går i seng
5 g gær
3/4 dl surdej
4 dl koldt vand
1 dl havregryn
2 tsk havsalt
ca. 200 g fuldkorns speltmel
ca. 250 g sigtet speltmel (eller alm. hvedemel)
Rør gær, vand og surdej sammen – tilsæt salt, mel og havregryn, og rør dejen godt sammen.
Hvis du ikke har en surdej, så skift mængden ud med surmælk
Dæk skålen med husholdningsfilm og et rent viskestykke. Lad dejen stå på køkkenbordet natten over (9-11 timer)
Om morgenen
Tænd ovnen på 250 grader varmluft
Hæld dejen ud på en meldækket bordplade (evt også havregryn) og brug en spartel til nænsomt at folde dejen 3-4 gange over hinanden. Brug derefter spartlen til at skære 9 stykker ud som lægges på en bageplade med bagepapir.
Behandl dejen lidt forsigtigt, da den ikke skal efterhæve længe, så skal man være omhyggelig med ikke at slå luften ud af den.
Lad bollerne stå på bagepladen til ovnen er varmet op og bag bollerne i 7-8 minutter ved 250 grader, derefter skrues ovnen ned på 225 og bollerne bages videre i 7-10 minutter (afhænger lidt af din ovn)